Ung i Den Tredje Verden

Ærlige film om glæde og håb

Tre kondomer, 15 plasticposer og et gammelt bildæk. Det er de materialer, Fred har brug for, når han skal lave sin egen fodbold – eller bouncing ball som han kalder det. Fred bor i Zambia, hvor han laver små fodbolde til sig selv og sine venner, fordi de ikke har råd til at købe en rigtig fodbold.

Du kan møde Fred i filmen ”Condomise Zambia”, som netop har vundet Mellemfolkeligt Samvirkes videokonkurrence om kortfilm, der viser, hvordan det er at være ung i Den Tredje Verden. I alt deltog 33 film, som du kan se på Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside (se link sidst i dette blogindlæg).

I filmene får du et råt og ærligt indblik i, hvordan det er at være ung i fattige lande som for eksempel Zambia, Kenya, Nepal og Tanzania.

Glæde og håb

Giv dig selv tid til at se i hvert fald bare et par af filmene. Du vil nemlig møde masser af smil, glæde og frem for alt håb i filmene. For selv om fattigdom, sult og arbejdsløshed er problemer, disse unge kæmper med hver eneste dag, så har de også en ufattelig livsglæde. En optimisme, som måske kan synes som en facade, der skal dække over et svært liv i fattigdom, men som ikke desto mindre vidner om, at de unge finder håb og glæde i deres fattige hverdag.

Det er netop den glæde og det håb, vi kan udnytte til at skabe fremskridt i Den Tredje Verden. Kreativitet, arbejdsiver, glæde og engagement er de kompetencer, de unge skal udnytte for at skabe en lysere fremtid for for dem selv og og de fattige lande i Den Tredje Verden, hvor 2,6 milliarder mennesker i dag lever for under to dollars om dagen.

Hvor skal vi hjælpe?

Det er dejligt at opleve den glæde og optimisme blandt ungdommen i Den Tredje Verden. Det er en indstilling, der skaber håb for en bedre fremtid.

Desværre er der ingen af disse 33 film, der er lavet i verdens allerfattigste lande. De fleste film er lavet om unge i lande som Kenya, Nepal, Honduras, Tanzania og Ghana. Det er alle lande, som har fået gang i økonomien, og som derfor er på vej ud af fattigdommens klamme greb. Derfor er det måske også meget naturligt, at optimismen blomstrer i disse lande, hvor både industri, landbrug og turisme er begyndt at blomstre. Kun tre film er lavet i lande som er virkelig fattige. Det drejer sig om Mali, Malawi og Rwanda. Det kunne være interessant at se flere film fra disse lande og fra andre af verdens allerfattigste lande som Eritrea, Etiopien og DR Congo.

Det er lettere sagt end gjort, da vi her rammer hovedet på en af de centrale diskussioner i udviklingsbistanden. Skal vi hjælpe der, hvor der er utroligt meget brug for hjælp, men hvor det kan føles som at hælde penge og arbejdsindsats ned i et sort hul, fordi problemerne er så store, at det er svært at se og måle den udvikling, som bistand i disse områder trods alt kan skabe? Ellers skal man i stedet hjælpe der, hvor der allerede er kommet lidt skub i hjulene, og hvor effekterne er tydelige og målbare?

Jeg er ikke i tvivl om, at man primært bør hjælpe der, hvor nøden er størst. Men sådan som systemet af udviklingsbistand er skruet sammen i verden i dag, er det svært at skaffe donorer til den slags projekter, fordi man ikke kan se, at ens donationer gør en forskel. Den diskussion vil jeg tage op i en af de kommende blogs. Indtil da synes jeg, at du skulle tage at se (i hvert fald nogle af) de 33 film på http://ms.dk/sw184108.asp.

/MP