Investorer fordriver fattige bønder

Senest har bønder i Mali mistet deres jord

Flyt eller bliv kørt over af en bulldozer! Så enkel er den besked, som bønderne i en en række små landsbyer i Mali, netop har fået. De har ellers boet her i mange generationer, men de har som de fleste andre bønder i denne del af Afrika ikke papirer på deres land. Nu har regeringen solgt landbrugsjorden til Libyen, og nu må bønderne flytte med kort varsel – og uden kompensation.

Mali er bare et af de mange lande i Afrika, som kæmper med fattigdom og sult, og det bliver ikke bedre af, at regeringen sælger ud af landets sparsomme landbrugsjord. Præcis denne aftale, der fornylig er kommet frem, er indgået med Libyen, der vil producere ris, korn og kød, som de vil sende hjem, men flere afrikanske lande har indgået lignende kontrakter med både vestlige lande, virksomheder og investeringsfonde.

Uretfærdigt men lovligt

Det virker åbenlyst uretfærdigt, at man på den måde kan sælge rettighederne til jord, som har gået i arv i mange generationer, og på den måde tage brødet ud af munden på i forvejen fattige, afrikanske bønder. Det burde være ulovligt, men det er det ikke. Og det er også derfor, mange - også vestlige - lande og multinationale virksomheder opkøber jord i Afrika i massevis. Ingen ved præcist, hvor meget jord der er blevet solgt eller langtidsleaset i Afrika, da mange af aftalerne bliver indgået i hemmelighed. Sikkert er det dog, at det er millionvis af hektarer, det drejer sig om, og ofte er det den bedste landbrugsjord, der bliver solgt først. Dermed forvises fattige og i forvejen sultende bønder til endnu dårligere landbrugsjord. Man kalder dette fænomen Land Grab.

Mulighed for positiv udvikling gennem Land Grab

Land Grab kan have masser af dårlige konsekvenser for det land, der sælger ud af den sparsomme landbrugsjord. Øget fødevaremangel i et forvejen sultende land og faldende eksport for de afrikanske lande, hvor landbruget ofte udgør 85-90 procent af landets samlede indtægtskilder, er blot få af de åbenlyse konsekvenser. Men der er også gode effekter at opnå gennem Land Grab, hvis altså aftalerne bliver indgået på de rette vilkår. Dette er desværre ikke tilfældet i langt hovedparten af de Land Grab-aftaler, offentligheden trods alt har fået kendskab til.

Man kan kun opnå positiv udvikling gennem Land Grab, hvis aftalerne indgås på de rette vilkår. Udenlandske investeringer i landbrugsjord kan være ensbetydende med penge til opbygning af infrastruktur i udviklingslandenes yderområder, udbygning af transportkanaler ind og ud af landet samt en effektivisering af landbrug og industri. Det fastslår i hvert fald International Institute for Environment and Development (IIED), der har lavet den hidtil mest udførlige undersøgelse af konsekvenserne ved netop Land Grab. Her mener forskerne, at man kan skabe nye muligheder inden for landbruget, da teknologi og viden ofte vil følge med disse investeringer i afrikansk jord. Desuden vil den øgede mængde af penge, der vil komme i omløb, også kunne skabe affødte udviklingsmuligheder for befolkninger.

Afgørende er det dog, at aftalerne om Land Grab bliver indgået under gunstige vilkår, der direkte adresserer disse positive, affødte effekter. Det er dog langt fra tilfældet i de aftaler om Land Grab, som vi har set hidtil. Korruption, manglende gennemsigtighed og hemmelighedskræmmeri forpurrer mulighederne for at skabe positiv udvikling.

Hvad skal vi gøre?

Hvis vi skal korruptionen, den manglende gennemsigtighed og hemmeligholdelsen af de omfattende Land Grab-aftaler til livs, må vi gøre noget. Og der er en åbenlys løsning. Med et supranationalt organ, der kan administrere, rådgive og godkende aftalerne om Land Grab, vil vi kunne undgå de negative konsekvenser og udnytte mulighederne ved Land Grab. Gennem dette organ, der kunne oprettes i for eksempel FN- eller WTO-regi, vil man kunne sørge for, at nogle af de krav, som IIED anbefaler, også bliver overholdt i aftalerne om Land Grab. Det er krav som:

• Salgsaftaler og leasingaftaler skal vare under 50 år, fordi aftaler herover under ingen omstændigheder kan indeholde en bæredygtig udvikling, da det er umuligt at forudsige de givne forhold i landet.
• Enhver investor må engagerer sig i den lokale udvikling, og krav herom skal indgå direkte i kontrakten.
• Værtslandenes regeringer skal i betydeligt større omfang stille krav til investorerne. Det kan være krav om, at sandsynliggøre evner og redegøre for mål og affødte effekter ved netop denne Land Grab-aftale.
• Desuden skal der være krav om et socialt engagement i udviklingen af lokalsamfundene omkring områderne, der indgår i Land Grab-aftalerne.
  
  

Det er simple målsætninger, som i dag ikke bliver overholdt, da de afrikanske stater ofte er i så pressede situationer, at de sjældent har mulighed for at forhandle og stille krav og derfor må tage til takke med det, investorerne tilbyder. Det vil et nyt kontrol og rådgivningsorgan kunne lave om på. Det er nødvendigt, hvis vi ikke vil se fattigdoms- og sultproblemerne i Afrika vokse sig endnu større. Desværre mangler der politisk velvilje til at se på problemerne. Lad os håbe, at vestens stats- og udenrigsministre snart får taget sig sammen.

/MP

Læs mere på www.iied.org og www.grain.org.

Husk, at du kan gøre en forskel ved at sætte dit kryds ved politikere, der arbejder for at hjælpe Den Tredje Verden, og du kan melde dig ind i organisationer som for eksempel Amnesty International, der arbejder for de enkeltes rettigheder i hele verden.