fredag den 27. januar 2012

Danmark støtter atter besættelsesmagt

Ny fiskeriaftale er indirete accept af besættelsen af Vestsahara og Marokkos systematiske brud på grundlæggende menneskerettigheder.

Der er ikke meget at sige, ud over, at det er yders beklageligt, at Danmark nu er vendt 180 grader i spørgsmålet til Marokkos besættelse af Vestsahara. Ud af Folketingets partier er det kun Enhedslisten, der har stemt imod EU's nye fiskeriaftale med Marokko, der fortsat er besættelsesmagt i det, der betegnes som Afrikas sidste koloni. Det har de været siden 1975. 

Tilbage i december så det ellers ud til, at EU endelige havde sat sig imod et fortsat samarbejde med Marokko. Men nu er opgøret med Marokkos undertrykkelse af Vestsahara blevet udsat på ubestemt tid. Ærgerligt!

Læs tidligere indlæg om problematikken her:

Læs Modkrafts artikel om Folketingets nye holdning her:

onsdag den 11. januar 2012

Befolkningen skal engageres i udviklingsbistanden

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil nu give borgerne direkte mulighed for at påvirke udviklingsbistanden.

Politiken kører over de næste tre uger et projekt sammen med
udviklingsministeren, hvor befokningen kan få direkte
indflydelse på udviklingspolitiken.
Over de næste tre uger kan alle borgere gennem Politikens hjemmeside få direkte indflydelse på udviklingsbistanden. Det sker i et samarbejde mellem avisen og udviklingsminister Christian Friis Bach (R). Formålet er at skabe en større folkelig forankring og viden om udviklingsbistanden.

Målet er at sikre en større opbakning i befolkningen til de mange milliarder, som Danmark hvert år bruger på dette område. Det er en helt ny metode, som vi aldrig har set før på det udviklingspolitiske område, så det bliver spændende at se, hvordan projektet udvikler sig - og ikke mindst, hvad der kommer ud af det.

Hvad vil der ske?
Hvor meget indflydelse borgerne kan få med deres forslag og debat gennem dette projekt, kan kun tiden vise. Risikoen er selvfølgelig, at man blot lægger politiken frem og lader det være op til debat - hvor man helt sikkert vil få argumenter både for og imod. Og så vil man bagefter hive nogle argumenter frem, som underbygger den udviklingspolitiske linje, der hele tiden har været på tegnebrættet. Hvis man tager de konspiratoriske briller på, altså.

Risiko for populistisk udviklingspolitik
Man kunne dog håbe, at udviklingsministeren og hans folk tager nogle råd og idéer til sig, og at det faktisk lykkes dem at gøre udviklingsbistanden mere folkelig - og skabe et engagement i den danske befolkning.

Jeg vil her understrege vigtigheden af stadig at lytte nøje til de professionelle, som har arbejdet med netop udviklingsbistand i mange år. Det sidste, man kan ønske sig, er nemlig en populistisk udviklingsbistand, der ikke tager hånd om de virkeligt tunge problemer i Den Tredje Verden.

Herfra vil projektet i hvert fal blive fulgt nøje, og du kan læse mere om det her:
http://politiken.dk/debat/ECE1502400/vaer-med-til-at-lave-danmarks-nye-udviklingspolitik/

/MP

tirsdag den 3. januar 2012

Hungersnød truer ny stat i 2012

Etniske gruppers kamp om kvæg driver 50.000 på flugt i Sydsudan, der trues af enorm fødevaremangel i 2012

Sydsudans flag og landegrænse
med Sudan mod nord.
400.000 ton mad. Så meget vurderer FNs landechef at Sydsudan kommer til at mangle i 2012. Måske er det derfor, der er udbrudt kampe mellem etnisk grupper, som kæmper om kvæg. Kampene er så voldsomme, at 50.000 er drevet på flugt. Med en i forvejen sultende befolkning, en vaklende stat og en inflation på 79 procent, så peger alt på en forestående katasrofe i 2012.

Det er et akut nødråb, der kommer fra FNs landedirektør, der understreger, at der bør handles nu, hvis katastrofen skal undgås. Hans opråb har dog ikke vagt genlyd nogen steder i verden, hvor al opmærksomhed går til den økonomiske krise. Om præcis en måned kan man dog håbe på, at Sydsudan får lidt opmærksomhed, når Danmarksindsamlingen 2012 ruller over de danske tv-skærme.

Danmarksindsamlingen 2012
I år går Danmarksindsamlingen til de såkaldte "stille katastrofer". Jeg kan kun bifalde, at der bliver samlet ind til de katastofer, der ikke er så meget opmærksomhed på i medierne, men som jeg skrev sidste år, så er det tankevækkende, at der skal sultende afrikanske børn med fluer i øjnene og udspilede maver til, før vi reagerer og griber til lommerne -for det er stadig fuldt udviklede katastrofer, pengene skal gå til. Ingen - elle ri hvert fald ganske få af disse indsamlede kroner går til forebyggelse.

Det kunne man ellers godt have brug for i Sydsudan, der nu ser ud til at gå en stpr katasrofe i møde. Jeg håber selvfølgelig, at der bliver grebet ind, inden det går helt galt i Sydsudan, men jeg tvivler på det, da det har vist sig at være svært at samle ind til truende katasrofer. Først når det er gået helt galt og man kan vise grufulde billeder på tv og i aviser, åbner vi øjnene og griber ind. Det er dyrt og moralsk forkasteligt


Selv om indsamlingen i år går til de stille katasrofer, så er jeg nu stadig sikker på, at vi igen vil få en aften med masser af frygtelige billeder, der vil få en del danskere til at donere små eller store summer til indsamlingen. Alt sammen gode penge, der helt sikkert vil gøre nytte. Min pointe er bare, at det er bedre at melde sig ind i og donere til en velgørende organisation, der kan bruge pengene på forebyggelse i stedet for først at reagere, når skaden er sket. Det er nemlig meget, meget dyrere at give katastrofehjælp end at forebygge den - mere præcist 80 gange så dyrt, viser udregninger fra FN.

Lad os være proaktive
Det ville være smukt, hvis vi i Sydsudans tilfælde for en gangs skyld kunne reager proaktiv i stedet for at vente til katasrofen er sket - hvis man da stadig kan kalde det proaktiv, når katastrofen allerede er begyndt at tegne sig så tydeligt. På den måde bliver indsatsen billigere og nemmere for slet ikke at tale om den menneskelige katasrofe, som det er muligt at undgå, hvis bare vi reagerer i tide. 

For som det ser ud i dag, producerer vi på verdensplan mad nok til at brødføde 10 milliarder mennesker, og selv om vi "kun" er 7 milliarder, så sulter 1 milliard i Den Tredje Verden hver eneste dag. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. En omstrukturering er nødvendig, og jeg er sikker på, at en proaktiv tilgang kan være et spædt første skridt i den retning, der kan gøre den skræmmende statistik bare en smule bedre. 

2012 må vise, om nødråbet fra FNs landechef bliver hørt, eller om vi igen vil lade hundredtusindvis af mennesker sulte og tusindvis dø, før vi reagerer.