lørdag den 17. december 2011

EU stopper omstridt fiskeriaftale med besættelsesmagt

Europæiske fiskere har i årevis trawlet vandene ud for besatte Vestsahara. Det har EU betalt besættelsesmagten Marokko for, men den aftale er nu endelig blevet stoppet.

Worradmu
Marokko har været besættelsesmagt i Vestasahara siden 1975, og indtil nu har EU og danske politikere stiltiende accepteret besættelsen ved at indgå aftaler med Marokko om fiskerirettighederne ud for det bestatte Vestsahara. Det ser dog nu ud til, at Europa-Parlamentet efter lang tids pres og krtik nu har sat en stopper for fiskeriaftalen med Marokko. Europæiske fiskebåde er derfor med øjeblikkelig varsel blevet bedt om at forlade marokkanske farvande.

Godt nyt for flygtninge
Det kan være starten på et større pres på Marokko, der har forvist store dele af Vestsaharas befolkning til ørkenområderne i øst. Her sidder de i midlertidige flygtningelejre – hvoraf flere har rundet de 20 år – og lever af den nødhjælp, de kan få fra velgørende organisationer. Paradoksalt nok betyder det, at blandt den sparsomme mad, de få udleveret, blandt andet kan nyde dåsetun fra Thailand, mens europæiske fiskebåde gennem EU betaler besættelsesmagten, Marokko, for at gennemtrawle de vande, som dette folk normalt plejede at leve af. At flygtningelejrene i ørkenen er afskåret fra kysten og den vestlige del af Vestsahara med pigtråd og mineområder gør kun situationen endnu mere kritisabel.

Ny kurs?
Heldigvis ser det nu ud til, at EU har ændret kurs på denne yderst penible affære. Men om presset på at få Marokko til at forlade det besatte Vestsahara også vil blive sat ind på andre økonomiske, politiske og diplomatiske omrpåder, hvilket det som minimum kræver, må kun tiden vise.
DenTredjeVerden.blogspot.com følger selvfølgelig situationen.

/MP

Læs tidligere blogindlæg om situationen i Vestsahara her:

Læs blogindlæg på Udenriget.dk om EU's kursændring her:

fredag den 9. december 2011

Stadig beskidte penge i udviklingsbudgettet


SRSF-regeringen fastholder, at Danmarks budget til modtagelse af flygtninge indregnes i udviklingskronerne, trods tidligere kritik af netop samme praksis hos VKO

Udviklingsminister 
Christian Friis Bach (R)
Kritikken haglede ned over den tidligere VKO-regering, da budgettet til at modtage flygtninge blev taget fra budgettet til udviklingsbistand. Den beregningsmetode var fordækt, lød anklagerne fra både de røde partier i opposition og en række NGO'er. Det var ganske enkelt for ugennemskueligt, hvad der var reel bistandskroner, og hvad der var varm luft.
Så skulle man tro, at når nu den nye SRSF-regeringen har fået chancen for at rydde op i budgetterne, så ville der endelig ske noget. Men nej, det ser det desværre ikke ud til. Da udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i går fremlagde regeringens planer for udviklingsbistanden i 2012, var der stadig 975 millioner ud af den samlede pulje på 15,5 milliarder kroner, der var medregnet til at modtage flygtninge i Danmark.
Argumentet mod at opgøre budgettet på denne måde er, at det kan skabe et skævt billede af, hvad vi danskere egentlig giver i udviklingsbistand. Det betyder nemlig, at det samlede budget ganske vist ser stort ud, men at der reelt er betydeligt færre udviklingskroner, som når frem til de fattige i den tredje verden.
Husk på, at også krig og andre udgifter, der medregnes under dette punkt (se links nederst i dette blogindlæg). Jeg vil dog her nøjes med at sætte fokus på det faktum, at SRSF-regeringen - trods egen harme - stadig inkluderer udgifter til flygtninge i udviklingsbistanden.

OECD skal gå forrest
OECD udstikker retningslinjer for,
hvordan medlemslandenen skal
opgøre deres udviklingsbistand.
I maj måned var var Jeppe Kofoed (S) ude og kritisere Danmarks måde at opgøre udviklingsbistanden på. Men trods sin egen kritik, insisterede han allerede dengang på, at Danmark ikke skulle ændre sin måde at opgøre pengene på uden videre. Det er nemlig OECD, der har vedtaget nogle generelle regler for, hvordan medlemslandene skal opgøre deres udviklingsbistand. På den måde er det nemmere at sammenligne på tværs af lande, for på den måde at kunne måle de enkelte nationers budgetter op mod det overordnede mål – nemlig at få alle op på en udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI. Jeppe Kofoed mente derfor, at Danmark i stedet skulle lægge pres på OECD, så regnskabspraksis blev ens for alle lande. Det var en opgave, som en ny, rød regring ville tage på sig, sagde han dengang til Politiken.

Valgløfter spøger for rød regering
Nu kunne man så håbe, at SRSF – som lovet – vil lægge maksimalt pres på OECD for at få dem til at ændre reglerne for medlemslandene, så udviklingsbudgetterne kunne blive mere gennemskuelige. Men, hvis jeg her må komme med min egen fordomsfulde spådom, så bliver det næppe tilfældet.
Det kan godt være, at der bliver luftet kritik i offentligheden, men når dørene lukkes og forhandlingerne går i gang, så tvivler jeg på, at den danske regering vil være særligt insisterende over for OECD.
Grunden til min skepsis er, at SRSF lige nu er under pres fra sine egne løfter om at hæve udviklingsbistanden til 1,0 procent af BNI. Et mål, som blev ført frem med høje faner før valget, men her efter valget har regeringen så trukket i land.
Som budgettet ser ud nu, har SRSF-regeringen - med deres forsigtige forøgelser af udviklingsbudgettet i både 2012 og 2013 - kun præsteret at få udviklingsbudgettet løftet op på 0,83 procent af BNI. Det er langt under det lovede mål (se links til øvrige blogindlæg om emnet nederst). Derfor vil det være yderst mærkværdigt, hvis regeringen nu vil satse alt på at få OECD til at indføre nye regler, der vil gøre det endnu sværere for SRSF at opfylde deres valgløfter om en udviklingsbistand på 1,0 procent af BNI.
Derfor må vi jo nok vænne os til den noget kringlede opgørelse af udviklingsbistanden, selv om vi med en ny, rød regering havde fået forhåbning om en mere gennemsigtig og anstændig praksis.

/MP

Hvis du vil læse mere om valgløfterne og den danske udviklingsbistand før og efter valget 2011, så kan du dykke ned i følgende blogindlæg: