Krig bliver til udvikling

Når Danmark begynder tilbagetrækningen fra Afghanistan i 2014, skal de sparede millioner bruges på at forebygge krig

En krig skal udfases, og pengene skal bruges på fattigdomsbekæmpelse. Det er nærmest blomsten i geværløbet og god karma overflod. Man kan næsten høre John Lennon i baggrunden synge: "All we are saying is give peace a chance". Der er godt nyt til Den Tredje Verden fra SRSF-regeringen, der lige nu sidder i finanslovsforhandlinger.

Udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), har bebudet, at når Danmark begynder sin tilbagetrækning af styrkerne i Afghanistan i 2014, så skal de sparede millioner bruges på konfliktforebyggelse i verdens fattigste lande. Det kan lyde romantiserende og selvfølgeligt at bruge penge på at skabe forsoning og demokratisk stabilitet i stedet for krig. Så enkelt er det dog ikke, og jeg vil her i denne blog ikke komme nærmere ind på, om det er fornuftigt at trække sig tilbage eller ej – eller om krigen overhovedet skulle have været der, for den sags skyld.

I stedet vil jeg diskutere idéen bag forslaget – nemlig at bruge penge på forebyggelse gennem en ny fredsfond i stedet for behandling, hvilket i dette tilfælde vil være aktivt krigsdeltagelse. Et emne jeg selv tog op i en tidligere blog "Se problemet i øjnene".

Etisk og økonomisk er der mange argumenter, der taler for forebyggelse frem for en mere reaktionær indsats, som jo ikke er andet end simpel – og ekstrem dyr – symptombehandling. Og vi må ikke glemme, at krig desværre er et af det mest effektive fænomener til at skabe fattigdom og humanitære katastrofer. Det må vi for alt i verden undgå.

Forebyggelse er bedre end symptombehandling

Én enkelt amerikansk dollar. Så meget koster det at forebygge fejlernæring hos et fattigt barn i Afrika. Derimod koster det 80 dollars, hvis barnet skal reddes, efter det er blevet fejlernæret. Det er det simple regnestykke, vi skal tænke over, når vi lægger strategien for vores udviklingsbistand. Alligevel har vi i Danmark gennem årtier haft fokus på den dyre nødhjælp, der først bliver ydet, når det reelt er for sent og den humanitære katastrofe er indtruffet.

Sultkatastrofen på Afrikas Horn er et yderst godt eksempel på dette. Her har katastrofen nemlig været under opbygning i årevis, hvor regntiden svigtede flere sæsoner, så fødevaremanglen løbende er blevet mere og mere forværret. Men det er en glidende bevægelse, hvor det langsomt bliver værre og værre, og dermed har det været svært for NGO'erne at råbe os almindelige mennesker i vesten op. Først nu, hvor det er gået helt skævt, får den humanitære katastrofe på Afrikas Horn den opmærksomhed, som den fortjener.

Katastrofen skal selvfølgelig stoppes – men vi må lære af det. Forebyggelse er og bliver bedre end symptombehandling. Og vi kan ikke være andet bekendt. For hvorfor skal vi lade den forfærdelige katastrofe ske, før vi reagerer, når vi i flere år har vidst, hvilken vej pilen har peget. Det er uetisk og økonomisk idioti.

Bred opbakning i Folketinget

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg klapper i mine små hænder, når jeg hører sådan et forslag om mere forebyggelse. En udfasning af Danmarks engagement i Afghanistan ville ellers have været et nemt sted at hente penge for en presset regering, der lige nu sidder og leder efter millioner for at få finansloven til at hænge sammen.

Det idealistiske forslag vinder da også delvist opbakning på tværs af Folketinget. Kritikken fra den højreorienterede opposition er dog, at der mangler finansiering. SRSF-regeringen fastholder dog, at der netop er penge fra besparelsen på Danmark Afghanistan-krig. Så det burde være godt nyt for Den Tredje Verden, der nu kan se frem til mere forebyggelse.

En indsats, der dog til stadighed på mange områder er underprioriteret i forhold til den symptombehandling, vi i det globale nord er SÅ glade for.

"All we are saying is give prevention a chance..."

/MP

Nye toner i finansloven

For første gang i 10 år har en dansk regering lagt op til at styrke den danske udviklingsbistand. Meget er dog usikkert endnu.

Indtil nu har det kun været luftige hensigtserklæringer, vi har hørt fra regeringspartierne og udviklingsminister Christian Friis Bach (R). Men med regeringens finanslovsudspil, "Ansvar og handling", kan vi nu for første gang få en håndfast antydning af, i hvilken retning SRSF vil føre den danske udviklingspolitik. 

Ifølge finanslovsforslaget vil budgettet for udviklingsbistand i 2012 blive hævet med 234 millioner kroner samt med 600 millioner kroner i 2013. Det bringer udviklingsbistanden op på 0,83 procent af BNI,. Sammenlignet med den gamle VKO-regerings finanslovsforslag, hvor udviklingsbistanden var foreslået beskåret yderligere til 0,76 procent af BNI, så er det selvfølgelig godt nyt for Den Tredje Verden. Det bliver dermed også den første gang i 10 år dansk udviklingsbistand bliver styrket og ikke skåret ned.

Hvordan de ekstra penge skal bruges, har vi ikke fået noget at vide om ud over udviklingsminister Christian Friis Bachs formaninger om, at noget af udviklingsbistanden vil blive omlagt fra projektstøtte til budgetstøtte i de lande, hvor man ser et stærkt civilsamfund med interesseorganisationer og en presse, der kan holde magthaverne ansvarlig for deres brug af pengene – hvilket man må sige kun er på tide set i lyset af den viden vi i dag besidder om effekten af forskellige former for udviklingsbistand.
  En ting man kan se ud fra finanslovsforslaget er, at besparelsen af at fjerne DF-grænsekontrol kommer til at gå direkte til udviklingsbudgettet. Det betyder 66 af de 234 millioner i 2012 kommer direkte fra den post. En anden besparelse, der kommer til at gå direkte til udviklingsbistanden er nedlæggelsen af eksportambassadør-ordningen, hvilket i 2012 vil giver 12 millioner til budgettet.

Med SRSF-regeringens finanslovsforslag kommer den danske udviklingsbistand op på 0,83 procent af BNI. Det er et skridt på vejen, hvis Danmark skal tilbage og være foregangsland for andre europæiske og vestlige lande, og hvis Danmark skal genoprette sit ry i Den Tredje Verden. Men der er stadig langt op til den ene procent af BNI, som SRSF-regeringen talte så meget i valgkampen. 

Forsigthedsprincippet har indtil nu lagt en dæmper på ambitionerne, og kun tiden kan vise om forsigtighedspricippet er for forsigtigt. Både vi herhjemme og de nødlidende i Den Tredje Verden må vente i spænding.

• Læs hele finansloven her: Ansvar og handling – oplæg til finansloven2012

• Læs uddrag fra finansloven om budgettet for Danmarks udviklingsbistand her:

--- --- --- ---

Danmark i verden

Med regeringsgrundlaget er der sat fokus på, at Danmark skal have en aktiv og ansvarlig

udenrigspolitik. Det er nødvendigt, hvis vi skal påvirke omverdenen i overensstemmelse med vore holdninger og værdier om ret til at ytre sig, frihed til at udfolde sig og mulighed for et trygt liv uden fattigdom.

Regeringen vil med oplæg til finansloven sætte målrettet ind og påbegynde genopretningen af udviklingsbistanden. I første halvdel af 2012 overtager Danmark formandskabet for EU, og her kommer den europæiske dagsorden i centrum.

Som led i regeringens bestræbelser på at bekæmpe globale fattigdomsproblemer styrkes udviklingsbistanden med 234 mio. kr. i 2012 og 600 mio. kr. i 2013 i forhold til den tidligere regerings finanslovsforslag.

Udviklingsbistandens andel af BNI vil i 2012 og 2013 udgøre 0,83 pct. af BNI, så udviklingsbistandens samlede værdi øges.

Danmarks samhandel med BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) samt andre højvækstlande (bl.a. Indonesien, Mexico, Sydkorea, Sydafrika, Tyrkiet og Vietnam) skal styrkes, og der skal tiltrækkes yderligere investeringer til Danmark for at fremme væksten de kommende år. Derfor er det en del af oplægget til finanslov for 2012, at der skal udarbejdes strategier for BRIK-landene og andre højvækstlande. På baggrund af strategierne afsættes en ramme på 25 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til nye initiativer.

Regeringen har med oprettelsen af en minister med ansvar for handel og investeringer klart signaleret, at øget fokus på samhandel og investeringer har højeste prioritet. Eksportambassadørordningen nedlægges, da den nye minister skal varetage opgaverne.

Derudover ønsker regeringen at gøre op med den permanente toldkontrol ved Danmarks grænser, som derfor nedlægges. Danmark skal i samarbejde med vores nabolande udføre en effektiv toldkontrol baseret på en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats i overensstemmelse med de fælles regler, der gælder de lande, der er medlemmer af EU og Schengen-samarbejdet. Der afsættes 36 mio. kr. årligt til formålet.

Til foråret overtager Danmark EU-formandsskabet. Som led i oplæg til finanslov for 2012 afsætter regeringen ekstra 10 mio. kr., heraf 7 mio. kr. til afholdelse af et ekstra uformelt ministermøde og 3 mio. kr. til øget oplysning om EU-formandskabet mv.

Nye initiativer

• Genopretningsaftalens gradvise udhulning af udviklingsbistanden annulleres, og udviklingsbistanden forhøjes, så den udgør 0,83 pct. af BNI i 2012 og 2013. Der afsættes 234 mio. kr. i 2012 og 600 mio. kr. i 2013 til udviklingsbistanden i forhold til den tidligere regerings udspil.
• Der udarbejdes strategier for BRIK-landene og afsættes en ramme på 25 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til initiativerne i strategierne.
• Eksportambassadørordningen nedlægges.
• Planerne fra maj 2011 om at opføre nye kontrolanlæg ved de danske grænser vil ikke blive gennemført.
• Der fastholdes 36 mio. kr. årligt til en effektiv toldkontrol baseret på en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats.
• Ekstra bevilling til det danske EU-formandskab på 10 mio. kr. blandt andet til brug for øget oplysning om EU-formandskabet mv.

Danmark i verden
Udgifter (mio. kr., 2012-priser)	2012	2012
Udviklingsbistanden styrkes	234	600
Strategier for BRIK-landene	25	25
Ekstra midler til danske EU-formandskab	10
I alt	269	625
Nedlæggelse af eksportambassadørordningen	-12	-7
Den permanent toldkontrol i Danmark afskaffes	-66	-82

--- --- --- ---

/MP