lørdag den 11. december 2010

Fiskeriaftale hjælper Al Qaeda

DK accepterer stiltiende besættelsen af Vestsahara

Terrorceller fra Al Qaeda er begyndt at blomstre frem i Vestsahara, der siden 1975, hvor Spanien som daværende kolonimagt forlod landet, har været besat af Marokko. Både FN og EU har siden vendt det blinde øje til både besættelsen og undertrykkelsen af det oprindelig folk i Vestsahara, der er blevet drevet på flugt fra deres hjem og ud i ørkenen. Her har mange gennem årtier har boet i ”midlertidige” flygtningelejre, der har eksisteret siden besættelsen - altså i omkring 35 år.
Voldelige overfald mod civile af den marokkanske hær er aldrig blevet undersøgt, og utallige gange er officielle løfter om afstemning om Vestsaharas selvstændighed og løsrivelse fra Marokko blevet udskudt. Den uofficielle forklaring er, at Marokko først vil gennemføre en afstemning, når de marokkanske bosættere kommer i klart overtal i det besatte Vestsahara. Imens fortsætter forfølgelsen af det oprindelige folk.

Lyssky aftale
Hvorfor griber hverken FN eller EU ind i sådan en klar overtrædelse af både internationale regler og menneskerettigheder? Forklaringen kan være diplomatiske kontakter og yderst værdifulde fiskeriaftaler med netop Marokko. Sagen er nemlig, at både EU og Marokko tjener trecifrede millionbeløb på en fiskeriaftale, der går ud på, at europæiske fiskerbåde må trawle fisk, blandt andet makrel og sardiner, i farvandet ud for Vestsaharas kyst. En lukrativ men også lyssky aftale, som senest er kommet frem, da journalist Mads Ellesøe udredte trådende i en række artikler i Amnesty Internationals danske medlemsblad. Han blev senere anholdt i Marokko, hvor han fik beslaglagt både harddisk og blev afkrævet at oplyse sine kilder, hvilket er et fint eksempel på, hvordan Marokko forsøger at skjule den betændte situation i det besatte Vestsahara.
Norge og EFTA har valgt ikke at indgå aftale med Marokko om netop det samme farvand, fordi situationen er himmelråbende kritisabel.
Alligevel har EU, og dermed også Danmark, valgt at indgå en fiskeriaftale med besættelsesmagten Marokko, og intet tyder på, at der vil blive lavet om på det, når den nuværende aftale, der udløber til marts, skal fornyes. Det fastslår i hvert fald fødevareminister Henrik Høegh (V) overfor Politiken. Hans begrundelse er, at fiskeriaftalerne er med til at gøre fiskeriet mere bæredygtigt i den tredje verden.
Det afviser dog en række organisationer, som World Forum of Fisher People og Den Afrikanske Unions Fiskeprogram over for Politiken. De mener tværtimod, at disse fiskeriaftaler er med til at fastholde den tredje verden i dyb fattigdom. En holdning, som Mads Ellesøe kunne bekræfte i sin reportage fra en ”midlertidig” flygtningelejr i den østlige ørken i Vestsahara. Her snakkede han blandt andet med Amama Sidi Abdelhadi, der kunne berette om, hvor ydmygende det var, at europæiske både kunne fange fisk for milliarder i det farvand, der burde brødføde hende og hendes familie samt resten af Vestsaharas fordrevne befolkning. I stedet må disse flygtninge nøjes med ris, brød og en sjælden gang imellem Thailandsk dåsemakrel, når nødhjælpsorganisationerne får råd til lidt "luksus". Det sker desværre ikke så tit, at der er penge til den slags, da det er svært at vinde de vestlige donorers villighed til at hjælpe i dette ignorerede, nordafrikanske område.

Fiskeriaftale hjælper Al Qaeda
Det bringer os tilbage til der hvor dette blogindlæg egentlig begyndte. Ved konstateringen af, at der er begyndt at skyde små fraktioner af Al Qaeda op i netop Vestsahara. Hvorfor dog det, kan vi så spørge os selv. Jeg er sikker på, at den efterhånden store indadskuende del af den danske befolkning vil forklare udviklingen med, at de fleste i dette område er muslimer. Heldigvis er jeg også sikker på, at langt den største del af den danske befolkning trods alt godt kan ske, at det ikke er dét, der gør det muligt for Al Qaeda at hverve medlemmer i netop Vestsahara. For mig er der i hvert fald kun én forklaring på, at nogen mennesker overhovedet overvejer at være med i en organisation som Al Qaeda, og det er, når de er presset så langt ud på kanten, at de ikke kan se nogen udvej. Netop den følelse tror jeg, at mange sidder med, når de sidder i Vestsaharas ”midlertidige” flygtningelejre, hvor de børn, der bliver bragt til verden i disse år, bliver den tredje generation, som aldrig har oplevet andet end livet i flygtningelejrene.

Stop fiskeriaftale – afhjælp fattigdom
Fiskeriaftalerne med Marokko bør ophøre. Vi må og skal sige stop. De menneskelige konsekvenser for den oprindelige befolkning i Vestsahara burde gøre dette klart for enhver.
Jeg ved desværre, at der er mange herhjemme, der slet ikke lytter til dette argument, fordi den tredje verden føles så langt væk fra den hyggelige hverdag i Danmark. Disse mennesker vil dog måske lytte, når de ser konsekvenserne af vores udbytning af den tredje verden gennem for eksempel de nævnte fiskeriaftaler. For det er jo netop den marginalisering og udnyttelse, der er med til at skabe grobund for de stærke følelser, der kan nære terrorceller, og dermed true vores sikkerhed hjemme i Danmark. Derfor er der også masser af fornuft i at droppe alle de aftaler, der udnytter den tredje verden – også selv om de umiddelbart ser økonomisk fordelagtige ud. (læs i øvrigt sidste blogindlæg: "Pinlige Pind").
Der er nok at tage fat på af lyssky og ukendte aftaler, og dem skal jeg nok hive frem i senere blogs. Men lad os dog begynde et sted og stoppe de direkte skadelige fiskeriaftaler med Marokko.

/MP


Den kedelige fakta
- 75 procent af verden fiskebestande er overfiskede ifølge FAO og UNEP. Mange af de hårdest ramte områder ligger i farvandene ud for Afrika. Og det er altså ikke de afrikanske fiskere i primitive træbåde, der overfisker bestandene.
- I rapporten ”The Sunken Billions” fastslår FAO og Verdensbanken at verden går glip af 50 milliarder dollars hvert år på grund af overfiskeri og dårlig fiskeriforvaltning.
- 20 millioner fattige kan undgå fejlernæring, hvis fiskeriet i hele verden bliver forvaltet fornuftigt. Det fastslår en artikel i det videnskabelige tidsskrift ”Journal of Bioeconomics”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar